Pileflet til fuglene

Nu skal der fokus på læberne

Makeupmoden har længe været præget af lyse, blege og naturlige læber og kraftig fokus på øjenmakeuppen. Alt er selvfølgelig stadig tilladt, og man ser alt fra nude look til kraftig øjenmakeup, men i 2013 er den gennemgående tendens alligevel, at det hele er vendt lidt på hovedet, øjenmakeuppen skal være simpel og nedtonet, og fokus er i stedet på læber og kinder. Looket er efter min mening meget smukt og sofistikeret, når man først lige får afprøvet og vænnet sig til det.

burberry lips

Prøv allerede nu at komme den lyse tid og forårets elegante makeup i møde med farvede læber. Skru ned for eyeliner og øjenskygge (prøv evt. den nye trend, hvor der kun er eyeliner under øjet), og sæt i stedet lidt ekstra fokus på blushen og vælg en rød, bærfarvet eller pink farve til læberne. Du vil bliver overrasket over, hvor meget det lyser op og hvor flot et look, det giver.

Du kan vælge helt matte læber, som er meget trendy. Jeg foretrækker selv et mere glosset look, hvilket også passer bedre, hvis din mund ikke er så stor. Det kan også være en god idé at lægge en lysere gloss over læbestiften til at blødgøre farven en smule. Find eventuelt også læbeblyanten frem igen, eftersom de mørkere farver kan være svære at styre i kanterne.
Den fine læbestift herunder fra Chanel er nr. 42 L’éclatane fra deres nye forårslook.

Chanel nr 42

 

 

 

 

   

2 kommentarer

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pileflet til fuglene