Hjemmelavet kransekage

udsalg – hvad skal man gå efter?

Så blev det igen udsalg med masser af fristende tilbud. Som sædvanlig vil jeg råde til at købe få og gode basisting, som virkelig klæder dig, fremfor at falde for impulskøb bare fordi, de er billige. Gå efter klassiske ting som altid holder og passer til din figur. Og når det er udsalg, er det også altid en god idé at se en smule frem på, hvad der ser ud til at holde i næste sæson.

Det er utroligt svært at forudse, hvad der kommer til at hitte, men et kig på catwalken for forår og sommer giver dog et klart indtryk af, at det klassiske look  med fokus på silhuetten holder. Moden er jo slet ikke så entydig, som i tidligere tider, og mulighederne for det personlige udtryk er langt større i dag. Udgangspunktet er igen i år det klassiske enkle look, og flere designere finder inspiration i 60’erne.

Malene Birger 2013

Malene Birger forår/sommer 2013

Tøjet skal være anvendeligt og kunne styles både op og ned om du ønsker et klassisk og enkelt look, mere sporty eller måske feminint pyntet med broderier og blonder. Glem heller ikke slangeskindsmønstret, som ser ud til at gå med ind i 2013. Også farverne kan der leges med i forhold til det personlige udtryk – fra det enkle sorte og hvide til de klare farver. Det samme gælder mønstrene, hvor der ses mange blomster, abstrakte print og grafiske mønstre. Smykkemæssigt forsætter de store statement halskæder, så for os, der ikke nåede med på den trend, er der heldigvis stadig en chance. Urene derimod må igen være små.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet kransekage