Her kommer creolerøreringene

Nu kommer vi over i den ekstravagante afdeling, hvor de klassiske brillantbesatte creolerøreringe er tilbage. Både Lynggard og Georg Jensen har helt nye creolere på programmet, men mindre kan også sagtens gøre det. Bl.a. har Swarovski creolerøreringe blandt deres nyheder til den mere humane pris af ca. 400 kr.
Og man har jo lov at lade sig inspirere af toppen af poppen:

Georg Jensen Magic Øreringe 15.000 kr. hos Oersnes.dk

Georg Jensen magic

Ole Lynggard Love band 22.000 kr. hos lynggaardshop.com

Lynggaard love band

 Christine Hvelplund 11.500 kr. hos smyqs.com

hvelplund creoler

Hold fødderne varme i australske UGG

Ind imellem er man nød til at være lidt praktisk – og især når et handler om at holde fødderne varme om vinteren. Australske UGG er kendt for deres “bamsestøvler”, hvor fans blandt flere Hollywood-stjerner var med til at gøre mærket stort. De er også kendt for luksus og komfort og bruger det fineste skind i deres produkter.
Jeg købte sidste år disse lammeforede UGG Adirondack vinterstøvler, som kommer til at holde i mange år frem. De holder fødderne varme og tilmed gode at gå langt i. Designet minder lidt om klassiske Sorel, men er både lidt smallere og markant lettere. Så hvis du vil være sikker på at holde fødderne varme, når sneen, sjappet og kulden kommer, så er de efter min erfaring et rigtigt godt og smart bud.

Prisen på 1.500 kr. på Nordstom.com er 8-900 kr. under, hvad jeg gav sidste år – og der er flere farver at vælge imellem. 

UGG

Lad neglene glimte

Glimmerneglelakker er ikke længere kun til små piger. Fra franske Nailstation, som er kendt for deres holdbare lakker og enorme mængde af flotte farver, kan du nu få et udvalg af guld og sølv glimmer lakker. Og der er rigeligt med glimmer i flasken til, at de virker, og du kan lægge et eller flere lag efter hvor metallisk, du vil have neglene.

 Nailstation sølv

Jeg kommer helt sikkert til at bruge dem til julefrokoster og nytår i år, men også til hverdag i et enkelt lag.
Du kan også bruge glimmerlakkerne i kombination med farver – eller fx vælg en sort, blå eller rød, som du derefter lægger glimmer ovenpå.

Jeg har endnu ikke fundet en webshop, der har de nye Nailstation glimmerlakker, men til gengæld var jeg i går i hele 4 butikker, der alle havde dem, så hold øje med dem i modebutikkerne.
Jeg er især vild med den grove sølv, som ses foroven, og for guldlakkerne med pailetter eller små stjerner herunder.
Pris 115 kr. Nailstation guld

Vind den smukke julestemning

Vinder du, kan du skabe julestemning med de nye smukke julekogler fra By Nord, en stor og en lille, samt Christmas duftlys og fine fyrfadsstager med stjerner fra Tine K.

Gaven er fra Cahetu.com har været så søde at give en af Voksenlivsstils læsere denne en smagsprøve fra deres lækre webshop. Du kan se det hele – og meget mere af det lækre nye julepynt – hos Cahetu.com

Skriv tre ord, du forbinder med julen og vær med i konkurrencen på Facebook.

vind julestemning

Støvlerne alle drømmer om

De er håndsyede, italienske, cool, klassiske –  de hotte must have støvler fra Alberto Fasciani. Det er håndværk og kvalitet forenet med et iøjenfaldende lækkert design. Og det er ikke overraskende noget, der koster: En investering på fra 4.200 kr. for den korte model med den karakteristiske lynlås bagpå – det ultimative stykke fodtøj, som kan bruges til stort set alt og bare vil blive federe med tiden. Fra dem jeg kender, som har taget en dyb indånding og kørt Dankortet igennem, ved jeg, at pasformen bare er helt fantastisk. Så der er mange gode grunde til at drømme!

alberto-fasciani-python

Støvlerne fås fx også i den helt klassiske lange ridemodel, som oprindeligt var udgangspunktet. Alberto Fasciani designede i starten ridestøvler, men efterhånden steg efterspørgslen på støvler til almindeligt brug, og i dag anses som nogle af de allerbedste og mest eftertragtede inden for modeverdenen.
Prisen starter ved ca. 4.200 kr. hos fx Abelone.dk