Endnu en hitjakke fra Isabel Marant er landet

Populære lakridsmarengs

lakridsmarengs

Jeg serverer lakridsmarengs sammen med vanilleis og hindbær (hindbærcoulis lavet på frosne bær og evt. lidt friske bær ved siden af) – og med et lakridsdrys over til sidst. En flot og anderledes dessert, der virkelig vækker begejstring.

Lakridskyssene er slet ikke svære at lave. Til en hel bageplade skal du bruge:

  • 4 æggehvider
  • ca. 3½ dl flormelis – eller halvt flormelis og halvt sukker
  • 4 tsk lakridspulver fx fra Lakritsfabrikken eller den grove fra Bülow
  • en lille slat eddike

Pisk æggehviden helt stiv. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du pisker videre. Tilsæt lakrids og ca. 1 tsk eddike. Sæt kyssene på en bageplade med bagepapir med en sprøjtepose og lad dem tørre i ovnen i 2-3 timer ved 100 grader (alt efter, hvor sprøde eller seje, du vil have dem).

lakridsmarengs2

NB. Skal du hurtigst have tilfredsstillet den søde tand, så prøv en skive æble drysset med lakridspulver.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv din kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Endnu en hitjakke fra Isabel Marant er landet